den (pron. demonstr.)

• 1. (både den og det) (pron. demonstr.) dïhte, les i grammatikken

  Den er kommet.

  Dïhte lea båateme.

  Jeg ser den.

  Manne dam vuajnam.

• 2. (både den og det, foran substantiv) (pron. demonstr.) dïhte, les i grammatikken

  Er den lua di?

  Dïhte tjohpe lea dov?

  Har du strikket den lua sjøl?

  Dam tjohpem jïjtje gårreme?

  Den lua har ingen dusk.

  Dan tjohpen ij naan duahpa.

  Til den lua må du knytte en dusk.

  Dan tjohpese tjoeverh duahpam gårredidh.

  Vi to skulle se hva som var i den store pakken.

  Månnoeh edtjimen goevlestidh mij dennie stoerre pahkesne.

  Av den lua ser du hvem det er.

  Dehtie tjohpeste vuajna gie lea.

  Du kan gå til skolen med den lua.

  Dejnie tjohpine maahta skuvlese vaedtsedh.

• 3. (både den og det, nærmere deg enn meg) (pron. demonstr.) doete, les i grammatikken

  Hva er det der?

  Mij doete?

  Det kom fra den.

  Duestie bööti.

  Det bordet ved siden av deg er nytt.

  Doete buertie orre.

  Det bordet har svarte bein.

  Doen buertien tjeehpes juelkieh.

  Det bordet der brakte bestefar hit.

  Doem buertiem aajja böökti diekie.

  Legg boka på det bordet!

  Bïejh gærjam doen buartan!

  Det kom fra det bordet.

  Duehtie buerteste bööti.

  Det blir fint med det bordet.

  Tjaebpie sjædta duejnie buertine.

• 4. (både den og det, der borte (fjernere)) (pron. demonstr.) dohte

  Hva er det der borte?

  Mij dohte?

  Hvorfra er den der karen?

  Gubpede dohte kaarre?

  Det der fjellet tilhører folkene i øst.

  Dohte vaerie luvliegassji.