skrike (verb)

• 1. (transitiv: rope lenge om mennesker) (verb) gæljodh

  Hør, hvordan hun roper!

  Govlh ennje, guktie gylje!

• 2. (transitiv: skrike til om mennesker bare en gang) (verb) gæljadidh

  Da skrek Solens datter til, "Nå ser jeg fars øyne!"

  Dellie Biejjien nïejte gæljadi, "mov aehtjien tjelmieh vuajnam!"

• 3. (intransitiv: skrike til om mennesker) (verb) hojhkesjidh

  Trollkjerringa hørte hvordan mannen skrek av smerte; så hun skulle ta ut øynene sine fra skapet sitt, men hun fant dem ikke.

  Rovhtege govli, sov geelle eelki hojhkesjidh; dle varki galki maaje tjelmide vaeltedh dehtie sov vuarhkeste, men idtji annje gaavneh gænnah.

• 4. (transitiv: om kua) (verb) geevledh

  Kua rauter.

  Govse geevlie.

• 5. (transitiv: negativt om mennesker) (verb) geevledh

  Hør hvordan han skriker og bærer seg!

  Govlh guktie geevlie!

• 6. (transitiv: om hunder) (verb) gajredh

  Tispa pistrer.

  Råaksoe gojre.

• 7. (om ravn) (verb) kraejedh
• 8. (om småbarn) (verb) njæjhkodh

  Barnet gråter.

  Maana njyjhke.

• 9. (verb) snjæjrodh
• 10. (om småbarn) (verb) meeredh
• 11. (om fugl) (verb) skreekedh
• 12. (verb) hamhkedidh
• 13. (om hubro) (verb) hamhkehtidh
• 14. (verb) hamhkesidh
• 15. (om hubro) (verb) homhkesidh
• 16. (verb) hujhkiehtidh
• 17. (om ugle) (verb) humhkehtidh
• 18. (verb) rïevnestidh